Rikke Graae Swensson
Stud. Mag i Læring og Forandringsprocesser
P R Æ S E N T A T I O N S P O R T F O L I O
LEDERUDVIKLING I KØBENHAVNS KOMMUNE
(Efterår 2012)
Projektsamarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, og i regi af strategi, organisation og ledelse arbejdede jeg med deres pilotprogram med fokus på fremtidige ledere. Herunder forelå også en evaluering af pilotprogrammet med henblik på optimering af dette.
UDVIKLING AF LÆRINGSPOTENTIALER I NETVÆRKSORGANISATIONEN
(Forår 2013)
Projektsamarbejde med et rekrutteringsfirma organiseret som en netværksorganisation. Jeg arbejdede med læring i organisationen med henblik på at udvikle og optimere rekrutteringsprocessen. Sekundært fokus på udvikling af læringsrum for konsulenterne i virksomheden.
IMPLEMENTERING AF ET TRAIN-THE-TRAINER KONCEPT SOM ET LED I ET KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB
(Efterår 2013)
Med afsæt i en case fra et dansk pengeinstitut udvikledes et design for et internt uddannelsesprogram. Vi arbejdede med teorier om organisatorisk læring med henblik på at supportere implementeringen af et nyt kundekoncept for privatkunder.
STYRKELSE AF INTERNE SAMARBEJDSRELATIONER OG SAMMENHÆNGSKRAFT I
IT-VIRKSOMHED
(Forår 2014)
Med det overordnede mål at forbedre kundeoplevelsen og markedspositionen, arbejdedes med interne samarbejdsrelationer i en IT-virksomhed med henblik på at skabe stærkere sammenhæng mellem afdelinger og mellem medarbejdere i organisationen. Fokus på intern kommunikation som en del af forandringsproces- sen. Baseret på undersøgelsen designedes og faciliteredes en workshop for ledere og medarbejder og afslutningsvist udarbejdedes en udviklingsplan til virksomheden med fokus på forankring og det videre arbejde.
INTEGRATION AF EN LÆRINGSKULTUR I EN FORRETNINGSORIENTERET
PERFORMANCEKULTUR
(Forår 2014)
Med henblik på at sikre fortsat udvikling og vækst i et dansk konsulenthus arbejdede jeg med den interne samarbejdskultur. I forlængelse deraf arbejdede jeg også med en kulturel forandring, hvor der var fokus på at integrere en læringskultur i en forretningsorienteret kultur. Baseret på min undersøgelse udviklede jeg et skræddersyet udviklingskoncept til virksomheden.
FREMME AF ORGANISATORISK KREATIVITET OG INNOVATION SOM EN DEL AF KONKURRENCEDYGTIGHED I DET INTERNATIONALE MARKED
(Efterår 2014)
Med henblik på at skabe en organisatorisk platform for internationalisering, kreativitet og innovation i en kinesisk designvirksomhed arbejdedes med organisatorisk mind set, kulturel forandring og procesoptimering i Bengbu City.